FÅ HJÆLP TIL DET GRAFISKE
At få lavet en god og effektiv tryksag drejer sig ikke kun om at finde et flot billede eller en god overskrift. En flot tryksag afhænger også af et pænt og professionelt layout, hvor indholdet er disponeret og budskabet kommer til sin ret.
Pris:
Vores grafisk assistance koster DKK 375,- ekskl. moms per 1/2 time.
(Vi laver altid en pris på den konkrete opgave inden igangsætning således der er rene linjer.)
Sådan gør vi:
En opgave på et layout foregår typisk sådan, at vi modtager tekst, logo og eventuelle billeder fra dig. Ud fra dine ønsker laver vi så et layout. Nogle kommer med meget specifikke ønsker omkring layoutet, imens andre blot kommer med en tekst og derefter giver os frie tøjler.
Når vi modtager materiale fra dig løber vi hurtig opgaven igennem og vender tilbage med en konkret pris og eventuelle spørgsmål.
Hvis prisen er ok, sætter vi i gang og sender dig et layout per mail, eventuelt med tilføjelser og forslag til rettelser. Normalt indeholder en opgave 2 korrektur faser.
Første fase:
Første fase består i at vi laver et layout hvor din tekst, logo og billeder disponeres efter vigtighed. Dette 1. layout mailer vi til dig hvorefter du vender tilbage med dine kommentarer og rettelser.
Anden fase:
I anden fase laves det endelige layout som samtidig produktionsklargøres således vi er klar til at igangsætte produktion. De eventuelle små rettelser, som du herefter kommer med, rettes og et færdig dokument sendes til dig for endelig godkendelse.
Hvor lang tid tager det:
Hvor lang tid en opgave tager, varierer efter omfang og ikke mindst hvilket materiale vi fra start får at arbejde med. Et beachflag med et logo tager typisk en 1/2 time, hvorimod et facadebanner med billede og tekst godt kan tage 1-2 timer.